Tilkaldevikar til Eventyrhavens vuggestue og børnehave

Profilbillede
dato

Vil du arbejde i en ny moderne integreret daginstitution, og brænder du for at bidrage til det gode børneliv i Havdrup? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger tilkaldevikarer i Eventyrhavens vuggestue og børnehave.

- Har du lyst til at være med til at skabe udviklende rammer for børn i alderen 0-6 år?
- Har du erfaring med børn?
- Kan du arbejde mellem 7.00-17.15?
- Er du flexibel og kan tage ekstra vagter når der er behov?
- Er du over 18 år og ved du ikke endnu hvad dit sabbatår skal bruges på?

Så læs videre her:
Flere og flere børnefamilier slår sig ned i Havdrup, og derfor har vi i 2020 åbnet dørene til vores nye integrerede institution Eventyrhaven i Havdrup Vest, som rummer en masse af vores Havdrup-børn – helt konkret 130 børn fordelt på 4 børnehavegrupper og 4 vuggestuegrupper.
I Eventyrhaven er vi kendt for at prioritere nærværet med børnene først. For at skabe tryghed og nærvær arbejder vi i små børnegrupper med 1 voksen. Et af vores særlige kendetegn, er at vi i vid udstrækning giver børnene lov til at prøve sig selv af og bruge deres krop, kreativitet og sanser i samarbejde med de voksne.

Eventyrhaven.
Eventyrhaven rummer ud over grupperummene, et atelier, science-værksted og multirum til teater, musik og motorik, funktionskøkken og pædagogisk køkken, samt et moderne personaleafsnit med attraktive rammer som tilgodeser et fagligt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Som tilkaldevikar hos os bliver du introduceret til vores pædagogiske profil og dagens gang, så du har mulighed for at dække ind, når personalet er fraværende.

I Eventyrhaven arbejder vi ud fra Reggio Emilia filosofien, Den nye styrkede læreplan, og Solrød kommunes dannelsesstrategi.

• Børn er født med 100 sprog. Det er vores opgave at lade dem udtrykke flest muligt af dem.
• Vi følger børnenes spor. Vi er nysgerrige på deres interesser og giver dem mulighed for at eksperimentere
• Vi lader børnene selv søge svarene i stedet for at besvare dem for børnene
• Vi har materialer i børnehøjde (men hjælper børnene med at have respekt for tingene og gøre sig umage)
• Det er børnenes arbejde/værker og kreativitet der er i fokus. I Eventyrhaven bruger vi ikke skabeloner, voksen pynt og maleark.
• Vi prioriterer børnenes lange processer – bl.a. må konstruktionsleg eller landskaber godt blive stående. Malerier behøver ikke at blive afsluttet på 5 minutter, men kan vare 5 dage eller uger.
• Vi hjælper børnene med at have respekt for hinandens lege, konstruktioner og værker.
• Vi prioriterer byggematerialer og kreative materialer frem for legetøj der er forudbestemt til én bestemt leg.

Hvis du synes at dette lyder som noget for dig, skal du skynde dig at sende en ansøgning og et cv.

Skriv lidt om, hvad du selv kan lide at lave.

Vi kontakter dig for en samtale og holder løbende samtaler.
Tiltrædelse snarest muligt.

 

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a304a318)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Solrød Kommune, Havdrup Allé, 4622 Havdrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037397

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet