Pædagog søges til Solsikken for børn med særlige behov i Solrød Kommune

dato

Vi søger en pædagog 37t./u. til Basisgruppen Solsikken snarest (Genopslag) 

 

Brænder du for at arbejde struktureret og kan lide at se udfordringer frem for begrænsninger? Så er du muligvis vores nye kollega!

 

Solsikken er en basisgruppe efter Dagtilbudslovens §4, hvilket i praksis betyder, at Solsikken er en del af dagtilbud i Solrød Kommune. Solsikken er et heldagstilbud for børn med særlige behov. Solsikken har siden november 2021 haft adresse på Lindevej 10 i Havdrup, og har aktuelt 10 børn i alderen 3-6 år visiteret til tilbuddet. Åbningstiderne er mandag til fredag fra klokken 7-16. 

Målgruppe:

Der kan ikke gives en dækkende og entydig definition på målgruppen til en basisplads i Solsikken. Alligevel findes der nogle fælles kendetegn for børn i basispladser:

•                     De trives eller udvikler sig ikke over en længere periode i deres oprindelige dagtilbud, selvom dagtilbuddet har involveret forældrene, iværksat forskelige støtteforanstaltninger og inddraget andre fagpersoner.

•                     De befinder sig i en marginaliseret position, og deres livsduelighed vil blive forværret på længere sigt, såfremt de ikke får en særlig støtte og pædagogik, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring.

•                     De har behov for en særlig pædagogisk indsats i den overvejende del af dagen, for fortsat at kunne trives og udvikle sig.

•                     Det er børn der kan have en medicinsk diagnose, mere end én diagnose og/eller psykosociale vanskeligheder.

Der vil i jobbet blive lagt vægt på, at du har gode relations kompetencer og kan arbejde struktureret og systemisk.

 

Vi søger en kollega, der:

Er fagligt engageret og viser glæde i samspillet med børnene.

Er omstillingsparat; vores børn har brug for en genkendelig og kontinuerlig dagligdag, men kan have svære dage, hvor de skal mødes på en helt særlig måde. 

Kan skabe nærvær, tryghed og rolig stemning omkring dig.

Kan arbejde struktureret og systemisk.

Du har forståelse for værdien af et godt forældresamarbejde.

Arbejder anerkendende og møder børnene, hvor de er. 

Kan arbejde tværfagligt. Samarbejde med PPR med månedlige møder mellem f.eks. psykolog, logopæd og fysioterapeut, samt løbende opfølgning på de indskrevne børns handleplaner og den specialpædagogiske indsats. Netværksmøder med børnenes forældre og øvrige samarbejdspartnere er en væsentlig del af opfølgningen på de indskrevne børns udvikling. 

Har kendskab til den styrkede læreplan inden for dagtilbud.

 

Kvalifikationer:

•                     Du er uddannet pædagog, gerne med specialpædagogisk erfaring.

•                     Du er i stand til at strukturere børnegruppens lærings- og legemiljøer.

•                     Du har gode relations kompetencer.

•                     Du har gode didaktiske kompetencer.

•                     Du har evnen til at tilgodese det enkelte barn i fælles aktiviteter.

•                     Du har evnen til at organisere rammer som fremmer det gode samspil – både mellem børn og voksne.

•                     Du kan etablere rutiner som et væsentligt element i hverdagen.

•                     Du har gode skriftlige kompetencer.

 

Du træder ind i en institution, hvor du får dygtige kollegaer, som vægter et åbent, tillidsfuldt og ærligt samarbejde.

Vil du vide mere? 

Du kan få yderligere informationer om stillingen hos afdelingsleder Heidi Dahl 56188031

 

Ansøgningsfrist tirsdag den 17. december 2024 kl. 10.00. Samtalerne afholdes onsdag den 18. november fra kl. 13.00 og vi indkalder løbende.  

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d4e18c77)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Solrød Kommune, Havdrup Allé, 4622 Havdrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4114b6c6-6718-4c24-99e3-ca9b0a792c19

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet