BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Havdrup kirke har en ledig stilling som gravermedhjælper pr. 1.februar 2024.
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Aflønningen sker på timebasis. Afhængigt af opgaver og årstid kan der i perioder forventes overarbejde. Kirken har automatisk klokkeringning.
Dine primære arbejdsopgaver er:
Pleje, ren- og vedligeholdelse af kirken, kirkegården og kirkens arealer samt præstegårdshaven
Kirketjenerforpligtelse i kirken cirka hver 2. weekend til gudstjenester og kirkelige handlinger
Vi forventer, at du er:
- vant til at arbejde ude og har kendskab til helt almindeligt havearbejde
- stærk og udholdende og kan klare at håndtere græsslåmaskiner, hækkeklippere mm
- god til at samarbejde og har et udadvendt og imødekommende væsen
Kan du svare ja til ovenstående? Så er det dig, vi søger.
Vi stiller ikke krav om gartnerisk uddannelse, men du skal være i besiddelse af kørekort B.
Vi tilbyder
- varieret arbejde med stor selvstændighed og fleksibilitet samt en høj grad af meningsfuldhed
- en varm og nærværende arbejdsplads, hvor vi værdsætter det gode samarbejde på kirkegården, i kirken og i sognehuset.
- gode medarbejderfaciliteter så som frokoststue, omklædning med bad, arbejdstøj og -sko m.m. Ansættelsen sker ved Havdrup Sogns menighedsråd beliggende Præstestræde 5, Gl. Havdrup 4622 Havdrup.
Ansættelsen sker ved Havdrup Sogns menighedsråd beliggende Præstestræde 5, Gl. Havdrup 4622, Havdrup.
Dit primære tjenestested er Havdrup kirke og kirkegård.
Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land:
uden gartnerisk uddannelse
- 267.702,64 (trin 1)
- 275.177,14 (trin 2)
med gartnerisk uddannelse
- 307.357,61 (trin 1)
- 316.560,47 (trin 2)
Der sker aflønning på timeløn.
Henvendelse om stillingen kan ske på hverdage mellem kl. 8.00 – 15.00 til graver Ida Fischer Kristensen
på tlf.nr.: 2425-3060
Ansøgning med relevante bilag stiles til Havdrup Menighedsråd og sendes til Havdrup Sognehus,
Bistrupvang 33, 4622 Havdrup eller på mail til 7202fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist torsdag den 4.januar 2024 kl. 12:00.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 2.
Det er en forudsætning for jobbet, at vi kan indhente en ren straffe- og børneattest.
Vil du læse mere om kirken og os så gå ind på www.havdrupkirke.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Venlig hilsen
Havdrup Menighedsråd
Stillingsopslaget kan også ses på kirkens hjemmeside www. havdrupkirke.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Solrød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HAVDRUP MENIGHEDSRÅD, Bistrupvang, 4622 Havdrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962982