Gadstrup Skole søger lærere primært til kulturfag og matematik på mellemtrinnet og i udskolingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da en af vores dygtige medarbejdere har valgt at videreuddanne sig, søger vi nye lærer som i indeværende skoleår kan dække kulturfag på 6. - 9. klassetrin.  Herudover vil madkundskab og understøttende lektioner for enkeltintegrerede elever være undervisning, som vi har behov for en kompetent lærer til at løfte. Kan du undervise i andre fag herudover, hører vi også gerne fra dig.

Du skal brænde for eleverne og kunne gribe deres umiddelbarhed og interesser og gøre de faglige mål relevante og meningsfulde for dem. Du skal kunne varetage klasselæreropgaver og prioritere, at eleverne har en høj trivsel.

Vi ønsker at få lærere som kan undervise i historie, samfundsfag, kristendom og matematik og svømning. Herudover har vi mulighed for at tilbyde en bred vifte af fag fx., understøttende undervisning i udskolingen, musik, idræt og håndværk og design.

Vi kan tilbyder mentorordning, sparring med læsevejleder, ordblindelærer, inklusionsvejleder, matematikvejleder og ledelsen.

Vi har fantastiske faglokaler og udearealerne er sidste år nyetablerede med mange muligheder for udendørsaktiviteter i frikvarterene og bevægelsesaktiviteter i undervisningen.

 Vi har i år prioriteret 3 lærere på årgangen i 3 – 4 dansklektioner og 2 matematiklektioner. Undervisningen er parallellagt, så der kan arbejdes på tværs af årgangen fx med Co teatching og differentiering af metoder.

Vi arbejder målrettet på at understøtte elever med specifikke vanskeligheder. Vores inklusionsteam består af 2 specialpædagoger og en inklusionsvejleder, der indgår i sparring og vejledning i undervisningen, der hvor der er behov.  

Vi arbejder endvidere med elevsamtaler og klassemøder, som ligger inden for undervisningstiden, og med 2 lærere i klassen.

Pædagogisk arbejder vi ud fra en systemisk tilgang til klasserumsledelsen og udvikler kontinuerligt på det.

Vi holder ugentlige teammøder på årgangen, hvor grundteamet mødes. Alle lærere er med i mindst ét team. Pædagoger deltager også i teammøder. Vi værdsætter professionelle læringsfællesskaber, og lægger vægt på lærer og pædagogernes samarbejde og vidensdeling.  Vi har ledelse tæt på til sparring og opfølgning, blandt andet med deltagelse af nærmeste leder ved teammøderne.

Blandt personalet er der en god stemning, vi har glimt i øjet, og vi vil rigtig gerne hinanden.

Skolen ligger i Gadstrup i den sydlige del af Roskilde Kommune, og det er let at komme hertil både i bil og med tog. Vi har ca. 400 elever fordelt på to-spor.

Vi søger lærere der:  

  • Vægter samarbejde med elever, forældre og kollegaer samt videndeling og udvikling på tværs af årgange og i fagteams
  • Er engageret og ambitiøs på elevernes og egne vegne  
  • Er humørfyldt og vil den gode relation
  • Har et børnesyn som fokuserer på, at børn gør, det bedste de kan, og at de har ressourcer og muligheder for at lykkedes.  
  • En skole som gerne vil arbejde med traditioner på tværs af skole, afdeling og årgang og udvikle elevtrivsel og almen dannelse.

Vi tilbyder blandt meget andet:  

  • En stilling på fuld tid. Det er også muligt for en stilling på deltid.
  • En skole med gode muligheder for sparring og vejledning
  • En skole med gode udeområder med plads til bevægelse og læring
  • Engagerede og positive elever og forældre  
  • Gode kolleger, der tager godt imod nye kolleger
  • Mulighed for mentorordning
  • Understøttende undervisning er omlagt til to-voksenordning
  • Pædagogtimer i undervisningen
  • En kommunal arbejdstidsaftale med mulighed for at lægge individuel forberedelse hjemme

Ring gerne og tal med afd. leder for 6. - 9. klasse Lise Lotte Andersen 2477 0667 eller skoleleder Thomas Panzio på telefon 2337 3638

Den ledige stilling er til besættelse 1.september

Ansøgningsfristen er søndag d. 27.8. 23
Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 28.8. eller onsdag d. 30.8.

Ansøgning med CV, relevante eksamensbeviser og relevante udtalelser sendes gennem linket.  


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bb9c6f13)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Gadstrup Skole, Ramsømaglevej, 4621 Gadstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=bb9c6f13&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890592

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet