Fantastisk vuggestue i Jersie Strand søger ny pædagogisk kollega

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nu hvor studietiden nærmer sig, stopper to af vore dygtige medhjælpere. Desuden har vi også én kollega, som skal på barsel. Vi har derfor en række stillinger ledige, hvor vi har muligheden for at omforme den ene til en pædagogstilling. Vi vil derfor meget gerne både høre fra dig, hvis du er uddannet pædagog, hvis du er PA-uddannet eller hvis du er ikke-uddannet, men mener at du bare er den helt rette til at indgå med rigtig god energi i vores vuggestueteam.

Vores børnesyn:
Vi skaber børn der kan klare sig godt i livet - vi er optaget af at skabe en god dag for alle børn hver dag! Dagene skal være fyldt med læring, gode venner og engagerende voksne der viser vejen for det gode børnefællesskab. Vi har fokus på at understøtte børns selvfølelse og selv-hjulpenhed, fordi børns udvikling handler om at mestre eget liv og kunne deltage i fællesskaber. Et institutionsliv skal være et sted, hvor der er plads til at øve sig, med hjælp fra støttende, guidende og opmuntrende voksne.

Parkbos særlige krydderi:
I Parkbo er vores helt særlige krydderi; den anerkendende pædagogik i guidningen af børnene. Vi har stort fokus på, hvordan vi med den anerkendende tilgang formår at skabe de betingelser, der skal til for at børn kan udvikle mod, nysgerrighed, robusthed og medmenneskelighed. Den anerkendende tilgang betyder, at vi har en forståelse for af at udføre den i alle situationer. Vi er optaget af hvilken læring, udvikling, trivsel og dannelse vi skal understøtte igennem hele dagen. Vi er optaget af, hvordan vi og børnene er sammen i aktiviteter, hvordan vi kommer til og fra aktiviteten og hvilke læringsmuligheder der er i rutinesituationer. Vi ser altså aktiviteterne med børnene, som det pædagogiske værktøj vi bruger for at støtte børnene i deres udvikling.

Vi arbejder sammen:
I vuggestuen har vi 4 børnegrupper, med 8-12 børn i hver. Vi samarbejder om børnene i teams og er således ikke traditionelt stueopdelt. Alle rum i huset er forskellige og vi har et stort fokus på at sammensætte aktiviteter og rutinesituationer i hverdagen ud fra den aktuelle børnegruppe. Dette kræver stort nærvær og ansvarlighed og at personalet arbejder godt sammen om strukturen og kommunikationen, således at det er tydeligt for børnene, hvornår vi har åbent plan og hvornår vi går i mindre grupper og har fokus på det nære.

Strukturen og kommunikationen i personalegruppen vægter vi meget højt, for at vores hus og vores team kan fungere og understøtte børnenes oplevelse af mestring og deltagelse i eget liv. Vi samarbejder om projekter og aktiviteter hele året igennem, både på tværs og aldersopdelt, i mindre grupper og for alle. Vi arbejder bl.a. med pædagogiske ugeplaner, Skema-til-handling, Relationsmålinger, Fri for mobberi, Alle-MED og vurderingsværktøjet KIDS. Vi er ved, at kompetenceudvikle hele institutionen i Nebula - sprogklar, herunder benytte sprogtrappen.

Vi har en høj grad af samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, psykologer, fysioterapeuter, ressourcepædagoger, logopæder, familierådgivere og støttepædagoger. Vi tager udgangspunkt i at hjælpe det enkelte barn når der er behov for støtte, men altid i forhold til hvordan barnet kan deltage i fælleskaber og udfra en ressourcetænkning.

Om dig:
Erfaring med vuggestuelivet vil være et plus, men er ikke et krav. Det vigtige for os er, at du virkelig brænder for kerneopgaven, hele den faglige tilgang og er en fleksibel teamplayer.

Det er selvfølgelig en forudsætning, at du kan arbejde anerkendende og omsorgsfuldt over for børn, forældre og kollegaer - samtidig med at du kan sætte retningen for strukturen i teamet. Hos os samarbejder alle tæt om børnene og børnenes familier. Det er også vigtigt, at du har mod på forældresamarbejdet, kan klæde dine kollegaer i dialogen om svære samtaler og at du har modet til at tage del i disse.

Vi forventer at du:

  • Er i stand til at levere et tydelig/fagligt billede af sig selv.
  • Er grundlæggende mild af sind og evner den gode dialog
  • Evner at tage barnets perspektiv og handle anerkendende.
  • Evner at skabe små grupper ud fra den store gruppe og strukturere hverdagen ud fra børnenes behov, i samspil med øvrige kollegaer.
  • Er igangsættende i hverdagen og formå at få dine kollegaer med.
  • Har kompetencer til det gode og omsorgsfulde forældresamarbejde, med samtalen som værktøj.
  • Har gode og tydelige formulerings- og kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt. Vi benytter Aula flere gange om ugen til kommunikation og dokumentation.
  • Har evnen/lysten til at arbejde ud fra 'Den Styrkede Pædagogiske Læreplan' og politiske mål i den pædagogiske hverdag, samt at kunne dokumentere det.
  • Evner at håndtere den svære forældresamtale både i hverdagen og ved forældrekonsultationer i samarbejde med dine kollegaer.
  • Har lyst til at udvikle dig selv og den pædagogiske praksis.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller lyst til at få en rundvisning så kan du kontakte Institutionsleder, Henriette Knudsen, hkn@solrod.dk eller afdelingsleder for vuggestuen Michellé Vandewinkel på mva@solrod.dk

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for relevant fagforening, BUPL eller FOA. Ved tilbud om ansættelse indhentes der børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ansættelse 33-37 t. pr uge, pr. 1. august 2023 eller hurtigst muligt.

Bemærk at samtaler afholdes løbende. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Venlig hilsen børn og alle, dine forhåbentlig kommende, kollegaer i Parkbo

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Parkbo, Parkvej, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://solrod.career.emply.com/ad/fantastisk-vuggestue-i-jersie-strand-soger-ny-paedagogisk-kollega/qhlk2h/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834236

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet