Automationstekniker til alsidig og udviklende hverdag hos Thorslev Automation

Profilbillede
dato

Vil du være med til at bygge en bedre hverdag for vores kunder? Thorslev Automation ApS automatiserer produktionsanlæg i industrien og har brug for dig til vores team. Vi får anlæg til at køre i alt fra lufthavne, medicinproduktionsfaciliteter til kagefabrikker. Og det hele er supervigtigt!

Forestil dig en hverdag, hvor du den ene dag er ude og medvirke til at indsamle viden, der skal bruges til at udvikle softwaren til en stor ny produktionslinje sammen med dine dygtige kolleger. Den næste dag er du med til indkøring på en PLC styring til en af vores kunder. Din hverdag er alsidig og uanset hvad du laver, så bruger du hele din palette af kompetencer og vi skal nok sørge for, at du hele tiden udvikler dig.

Thorslev Automation er en yngre, men veletableret virksomhed, hvor der er fart på hver eneste dag og hvor vi hele tiden er på vej frem. Vi sætter pris på et arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor samtidig med at vi får noget fra hånden. Vores organisation er kendetegnet ved værdier, der er et sundt mix af familie og struktur med overvægt til familien. Vi udvikler os som virksomhed, og du vil blive inviteret til at bidrage mest muligt.

Hvem er du?

Du kan have mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde som udgangspunkt for at blive vores næste kollega. Det er dog helt sikkert, at du er helt hjemme i følgende begreber:

PLC/HMI, SCADA, TIA osv.

Du kender også Rockwell, Siemens, Eplan og lignende platforme. Du kan være ingeniør, automationsteknolog, stærkstrømstekniker, maskinmester, elektriker eller have anden teknisk baggrund. Det er mindre vigtigt. Det er til gengæld vigtigt, at du er nysgerrig og i stand til at bruge din uddannelse i en praktisk orienteret hverdag.

Du er ikke helt nyuddannet, men det er ikke vigtigt om du har tre, seks eller flere års erfaring. Du vil få dine egne opgaver, som du skal kunne bringe i mål på egen hånd. Du bliver en del af et team, hvor vi helt naturligt søger hinandens sparring, så vi når det bedst mulige resultat på en effektiv måde.

Passer vi sammen? Hvis har lyst til at finde ud af om vi skal skabe små og store mirakler sammen, så ring til Casper Thorslev på telefon 31216235.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Voksewerk, Bredgade, 1260 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110040

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet